Nyheder fra BBC

 

Brande Stævnet 2006

Traditionen tro, arrangerede BBC sammen med stævnesponsoren Brandtex det årlige Brande Stævne. Stævnet fandt sted i weekenden 11-12 november i Brande Hallerne. 

I år lå stævnet placeret i stævnekalenderen sammen med et andet stævne og en runde i holdturneringen om lørdagen. Derfor frygtede vi lidt for tilmeldingen, siger stævneleder Lars Heide. Samtidig skulle alle tilmeldinger i år komme via en speciel hjemmeside oprettet af Dansk Badminton Forbund.  Dette gjorde, at det var temmelig vanskeligt at følge med i tilmeldingerne. Samtidig var der en del klubber, som alligevel tilmeldte sig via telefon og mail, hvilket gjorde opstarten lidt kaotisk. Men alle tilmeldinger kom i hus, selv om det betød at programmet måtte ændres så sent som torsdag før starten. På det tidspunkt havde en del spillere allerede været inde på vores hjemmeside og udskrive programmet, hvilket så igen betød at der, specielt lørdag, var en del spillere som kom for sent, fordi kampprogrammet var lavet lidt om.

Det var ligeledes første gang, at stævnet kunne afholdes udelukkende i Brande, fordi vi nu råder over 3 haller. Klubben havde så valgt at prøve at køre turneringen med 1 dommerbord, som skulle styre alle 3 haller.  Dette skulle vi lige vende os til, hvilket vi brugte det meste af lørdagen til. Søndag forløb stævnet helt uden problemer. Dette er meget positivt, da BBC i december skal være vært ved Kredsmesterskaberne som kommer til at foregå på samme måde.

Resultatmæssigt klarede BBC sig nogenlunde. Specielt søndag klarede U11´erne sig fantastisk. Følgende BBC-spillere tilspillede sig point.:

I U15B opnåede Jannik Taudal en 1. plads i Mix-double sammen med Maja Larsen, Silkeborg.

I U15C blev det til en 3. plads til Mads F. Jensen i single.

I U11A blev det til en 1. plads til Rasmus Lauritzen, ligesom Phillip Seerup tog sig af 1. pladsen i U11B. 

I U11D single var BBC helt og aldeles suveræne: I herresingle blev det til en 1. plads til Benjamin Pedersen, 2. plads til Michael Nielsen og en 3. plads til Jeppe Friis.  I damesingle blev det til en 1. plads til Gry Bertelsen og en 2. plads til Caroline Andersen.

BBC vil hermed gerne takke sponsorer og hjælpere. Uden deres store hjælp er det umuligt at afvikle et sådant stævne.

Billeder fra stævnet kan ses hér:  Lørdag   Søndag

Resultater fra stævnet kan ses hér.