Ny i Brande Badminton Club?


Badminton er jo en herlig sport, og hvis du i dag ikke spiller badminton - men har lyst til dette - kan du nedenfor få lidt hjælp til hvordan du kommer til at spille badminton i Brande Badminton Club:

 

Er du ungdoms-spiller (under 17 år) så læs her:

 

  Hvor træner vi? Vi spiller i Brande Hallerne. Se kort
  Hvornår træner vi? Du kan se på denne side hvornår der er træning for de forskellige aldersgrupper. Se tider
  Hvem kan være med? Alle der har lyst til at spille badminton kan være med. Vi har forskellige hold som er opdelt efter aldersgrupper, men trænerne sørger selvfølgelig også for at man kan spille med andre på ens eget niveau.
Hvis man har en ven/veninde med, som man gerne vil spille meget sammen med, vil trænerne desuden tage hensyn til dette, men det er jo altid sjovt også at spille med andre.
  Hvad koster det? Se priser for hvad det koster at være med i træningen. Se priser
  Hvem skal jeg kontakte? Før sæsonstart d. 1. september kan du holde øje med hjemmesiden, hvorpå der vil stå hvordan du kan tilmelde dig. Du kan efter denne dato skrive til kent@brandebadmintonclub.dk, eller ringe til Kent på tlf. 25 31 79 36. Så vil han sørge for sagerne.
  Hvad med stævner?
Begynder og lidt øvede?
Selv som næsten helt nybegynder kan man få stor glæde af at være med til enkelte stævner. Vi tager meget hensyn til spillernes niveau, og arrangerer i samarbejde med nærtliggende klubber nogle stævner som vi betegner som "Træfstævner". Disse stævner kan man som regel være med til efter at have spillet første halvdel af sæsonen som nybegynder, men trænerne skal selvfølgelig nok sige hvis de syntes man skal vente lidt endnu. Og trænerne skal også nok gøre opmærksom på hvornår tilmelding til "Træfstævner" nærmer sig.
Disse "Træfstævner" er gratis for klubbens medlemmer, og der vil blive spillet efter styrke og ikke alder, og man vil altid være sikker på at få mindst 2 kampe. Listen over "Træfstævner" kan ses her. Se liste
  Andre stævner? Når man er lidt bedre til at spille badminton, kan man komme med til "Åbne stævner", som er det man vil betegne som "rigtige stævner". Til nogle af disse stævner yder klubben tilskud. Se liste over Åbne Stævner.
  Hvad med turnering? Klubben tilmelder et antal hold til turnering, og hvis man ønsker det, er der gode muligheder for at komme på et turneringshold.
  Andre aktiviteter? Der bliver arrangeret et antal andre aktiviteter for Ungdom, og forældre til ungdomsspillere, igennem sæsonen. For at informere om disse aktiviteter har klubben en "Aktivitetskalender" som man kan holde øje med, da der jævnligt igennem sæsonen tilføjes aktiviteter på denne. Se Aktivitetskalender
  Klubbladet "Fjerbolden" Alle medlemmer vil få tilsendt vores klubblad "Fjerbolden", som normalt udkommer 3 gange om året, og denne kan også læses online på hjemmesiden. Se tidligere klubblade
  Facebook Badmintonklubben har også en Facebook side. Søg efter "Brande Badminton", og bliv ven med klubben, så du kan følge med i de aktiviteter og informationer som klubben udsender.

 

 

Er du motionist-spiller (over 18 år) så læs her:

 

  Hvor spiller vi? Vi spiller i Brande Hallerne. Se kort
  Hvilke tider kan vi få? Du kan se på denne side hvornår der er muligheder for at spille. Se tider
  Hvem kan spille? Alle der har lyst til at spille badminton kan spille. Man skal selv sørge for at finde personer til at udfylde en bane. Der skal fortrinsvis være 4 spillere på en bane, men hvis der er ledige tider kan man godt være 2 spillere.
  Hvad koster det? Se priser for hvad det koster at leje en bane. Se priser
Kontingentet skal indbetales på klubbens konto nr.:
9559-5650 031 166
Husk at skrive navn på indbetalingen.
  Hvem skal jeg kontakte? Hvis I har samlet holdet, kan I kontakte Jens Pedersen på jens@brandebadmintonclub.dk.
Hvis I har udset en ledig tid, vil Jens reservere denne til Jer, og hvis I er i tvivl om noget kan Jens også kontaktes.
  Andre aktiviteter? Der bliver arrangeret et antal andre aktiviteter for klubbens medlemmer igennem sæsonen. For at informere om disse aktiviteter har klubben en "Aktivitetskalender" som man kan holde øje med, da der jævnligt igennem sæsonen tilføjes aktiviteter på denne. Se Aktivitetskalender
  Klubbladet "Fjerbolden" Alle medlemmer vil få tilsendt vores klubblad "Fjerbolden", som normalt udkommer 3 gange om året, og denne kan også læses online på hjemmesiden. Se tidligere klubblade
  Facebook Badmintonklubben har også en Facebook side. Søg efter "Brande Badminton", og bliv ven med klubben, så du kan følge med i de aktiviteter og informationer som klubben udsender.